Radio Køge FM 98.2 - 106.2 - 106.8 MHz


NYHEDER:

 Kontakt redaktionen:

 

 E-mail:

 radio@radio- koege.dk

 

 Tlf: +45 56655222

 

 

Store ændringer på vej omkring Køge Station

Opdateret 14-09-2011 kl. 10:09 - redaktion: radio@radio-koege.dk - Nyhedsarkiv: Klik her

 

 

KØGE: Snittene til Køges helt store ansigtsløft - også kaldet byudviklingsprojektet Køge Kyst - bliver lagt indenfor den nærmeste fremtid. Og hvis alt går efter planen bliver det sandsynligvis området omkring Køge Station, hvor byudviklingen først vil tage form. Det skriver DAGBLADET Køge.

- I Stationsområdet handler det om, at alt fra passagerer, busser, taxaer og så videre skal have let ved at komme frem til stationen. Og det skal være både fra øst og vest. I dag er der jo eksempelvis ikke særlig god adgang fra østsiden. Desuden er der et andet punkt, vi er meget optagede af, og det er, at få den nye bebyggelse til at møde den eksisterende både funktionelt og arkitektonisk, siger projektdirektør for Køge Kyst, Jes Møller, men understreger samtidig, at den præcise udviklingsplan endnu ikke er vedtaget.

Køge Kyst er kommet med deres bud på, hvordan byudviklingen kan tage sig ud i Stationsområdet, Collstropgrunden og Søndre Havn, og den plan er fortsat i høring, så borgerne kan give deres besyv med frem til på fredag. Derefter vil Køge Kyst se på reaktionerne og kommentarerne til udviklingsplanen og vurdere, om der skal indarbejdes nogle justeringer på den baggrund.

Radio Køge ringede tirsdag eftermiddag til projektdirektør for Køge Kyst, Jes Møller...

 



Hør indslag

 

(C) Radio Køge Aps - Astersvej 23 B - 4600 Køge - Tlf. +45 56 65 52 22 - Email: radio@radio-koege.dk